Tag en timeout – det styrker samarbejdet

Hvis der ikke var mellemrum mellem ordene i denne tekst, så ville den være svær at læse og forstå. Når der er timeout fra arbejdet til at mærke efter, får vi leveret en masse data i form af impulser og følelser, som kan fortælle om fx samarbejdet i teamet er på afveje eller vores beslutning er den rette. Brug timeout til at mærke efter, hvad der er vigtigt hos både dig selv og i teamet.

timeout

En pause, et mentalt skridt til siden fra det, vi er ved at gøre. Det er kort beskrevet en timeout. Det er der, hvor vi har opmærksomhed rettet mod at mærke og reflektere. Her gør vi ikke noget og der er ingen handling.

timeout

Vi forlader dog ikke vores opgave. Den får i stedet tid, idet vi mærker efter og er i dialog om, hvorvidt fx udviklingen går i den rigtige retning. Tid til at blive bevidste om et pludseligt kursskifte i opgaven, og om der skal justeringer til.

timeout

Ofte har vi primært fokus på det vi gør eller den bevidste opgave. Særligt under pres og ved deadlines kan vi komme til at skubbe reflektionsmomentet ud til siden og kun handle os frem. Mange af os kender det sikkert fra teamet, når vi ved evalueringen kommer med forskellige forslag til, hvordan processen kunne have været mere optimal. Det betyder, at vi sikkert har haft forskellige følelsesmæssige input undervejs, som vi kunne have gjort brug af. Men vi har måske skubbet de data i baggrunden for at passe på os selv i øjeblikket, eller undgå at miste målet af syne.

timeout

Når vi kan kombinere refleksion og det konkrete arbejde, skaber vi et flow mellem tanke og handling. Vi får både, hvad vi gør og hvordan vi gør det frem på et bevidst plan, hvor vi kan tage rationelle beslutninger med baggrund i vores følelser.

timeout

Hvordan tager vi en timeout?

Måske har I allerede nu nogle rutiner som fx evaluering af projekter, statusmøder mv. Dette kunne kombineres med fastlagte refleksioner ved udvalgte møder eller indføre timeouts, hvor det er muligt for alle at række hånden op og fortælle, hvad I mærker. Det kan være en konkret følelse, en fornemmelse eller et spørgsmål til, hvad I mærker i forhold til fx en beslutning I netop har truffet. Hvordan kom I til den beslutning? timeout

timeout

Det er en læreproces, hvor I først tager timeouts bevidst ved at bruge kortere eller længere tid sammen med fokus på, hvordan I fx kom til et resultat. Efterhånden skiftes der mellem refleksion og handling uden nogen bemærker det.

timeout

På vejen dertil får I en øvelse, der kan hjælper den enkelte til at blive opmærksom på de følelser, som giver jer data. Øvelsen kan kombineres med de efterfølgende spørgsmål, som I kan tage op over flere gange.

timeout

Spørg også jer selv, om I oplever en ændring efter I har lavet øvelsen over et stykke tid?

timeout

Øvelse: Mellemrum til den enkelte

Denne øvelse stammer fra Lotte Svalgaards bog ”Elefanten i rummet” og er en øvelse i at lære at mærke efter. Samtidig er det også en øvelse i at lære at reagere på det, vi mærker. Integrere vores følelsesdata i vores arbejde.

timeout

I udfylder hver især skemaet herunder med jeres egne eksempler. Det alene kan være en inspiration til at skabe tid til refleksion og at mærke efter.

timeout

I kan også dele udvalgte eksempler i jeres team og sammen lære af det, som sker hos jer, når I bruger jeres følelser eller når I undlader af bruge dem. Når I deler jeres situationer, kan I samtidig arbejde på spørgsmålene ovenfor. Det kan ske alene i gruppen eller med en facilitator. Brug gerne en fra HR eller ekstern facilitator i begyndelsen. Denne person kan hjælpe jer til at omsætte data til læring, idet vedkommende ser jer udefra.

timeout

Situationer, hvor jeg handler på det, jeg mærker.Situationer, hvor jeg ikke handler på det, jeg mærker. Situationer, hvor jeg bagefter kan se, at jeg var uopmærksom.
Situation:  
Mennesker involveret:  
Tanker:  
Følelser:  
Kropslig reaktion:  
Konsekvens af handling:
Situation:  
Mennesker involveret:  
Tanker:  
Følelser:  
Kropslig reaktion:  
Konsekvens af ikke-handling:
Situation:  
Mennesker involveret:  
Tanker:  
Følelser:  
Kropslig reaktion:  
Konsekvens af uopmærksomhed:
Situation:  
Mennesker involveret:  
etc.
Situation:  
Mennesker involveret:  
etc.
Situation:  
Mennesker involveret:  
etc.

timeout

Spørgsmål i teamet

Hvilke typer af timeout praktiserer vi nu?

Hvor kunne vi styrke løsningen af opgaven, samarbejdet eller læring ved at have timeout?

Hvordan kan vi hjælpe hinanden til at tage timeout?

Skal der fx skabes en struktur eller rutine i teamet?

Hvordan mærkes det, når vi er mest effektive?

Hvordan kan andre mærke, at vi er effektive/samarbejder?

Hvordan kan andre mærke, når vi ikke er effektive/samarbejder?

Læs mere om teamcoaching og hvordan det kan bruges.

Har du lyst til selv at tage en timeout, så læs mere om individuel coaching her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *