Magten er overalt. Brug den konstruktivt!
Magten er i det vi siger. Magten er også til stede i det, der ikke siges. Ud fra det dannes en norm, som er med til at bestemme, hvad der er acceptabelt, sandt og tilladeligt og på den anden side også, hvad der ikke er i orden at sige, samt hvad der er falsk eller forbudt.
Med andre ord er dét ikke at kommunikere lig med at kommunikere, og dermed er der en norm og en magt overalt.
Et eksempel er, når vi vælger at gennemføre et projekt fremfor et andet eller går til højre med den nye strategi og ikke ligeud, så får noget magten til fordel for noget andet.
Hvad gives magten
i vores fortællinger
Når vi selv eller et team taler varmt for én vej at gå
frem for en anden eller udelader et bestemt perspektiv i en diskussion, så dannes
der normer og etableret magtcentre. I løbet af en arbejdsdag kan magten blive
givet, frataget, erobret, valgt og meget mere.
Tænk en arbejdsdag igennem, og prøv at tælle hvor mange steder og typer af magt, du er i berøring med.
Magten er relevant at se på, når vi skaber fortællinger i vores organisationer. Både de positive og de negative. Hvad er det, vi giver plads, og hvad er det, vi fravælger at have fokus på. En fortælling har stor betydning for organisation såvel som ansatte.
Når fortællinger låser eller skabe handling
Men hvordan kan vi vurdere, om en historie og dens diskurs er positiv eller negativ?
Ifølge narrativ teori indeholder en problemfyldte historie ikke en række forskellige handlemuligheder. I stedet for låser den og hindrer handling. Den har magten.
Via fortællinger er målet at bryde et negativt mønster og åbne op for nye muligheder, så der kan komme en konstruktiv historie.
Den nye fortælling kan siges at have ageret modmagt for derefter at have overtaget magten og bestemt en ny norm. En modmagt eller en ny magt i forhold til den eksisterende fortælling kan på den måde være konstruktiv.
Hvordan skaber vi
de konstruktive fortællinger
At arbejde narrativt med organisationens fortælling er
derfor en mulighed for at arbejde med magt og modmagt, hvor det implicitte kan
arbejdes med eksplicit. Fortællingen får et liv, hvor de, som ejer historien,
kan skabe muligheder for organisationen og sig selv.
Uanset hvilket udgangspunkt du har for at skabe en konstruktiv historie, så begynd med at stille dig selv disse tre spørgsmål:
- Hvilke oplevelser har du bemærket, som viser, at I er på vej i en foretrukken retning?
- Kan du give den eller de oplevelser et navn og en betydning?
- Den valgte oplevelse og det navn du har givet den, hvad fortæller det dig om, hvad du godt kunne tænke dig at skabe mere af i fremtiden?
Har du fået lyst til at arbejde med fortællinger, og hvordan de kan være med til at understøtte en konstruktiv udvikling, kan du kontakte mig for at høre mere.
Du kan også læse mere om coaching og teamcoaching.
Har du lyst til at læse mere
Har du fået lyst til selv at dykke mere ned i magt og Foucault, kan du fx læse mere i Dag Heedes bog “Det tomme menneske”.
Er du mere til narrativ organisationsudvikling kan fx Michala Schnoors bog af samme titel anbefales.