Det lille reflektionsrum – Anerkendelse
Så kom den tid på året. Altså den tid, hvor opgaver og projekter skal afsluttes og afrapporteres. Vi gør status over indsatsen og evaluere på, hvad der gik godt og hvad vi kan gøre bedre næste gang, næste år. En del af det vi foretager os på denne tid, er langt hen ad vejen at anerkende den indsats, der er lagt i resultatet af arbejdet. Anerkendelse er både noget vi giver og modtager.
fda
De fleste giver sikkert anerkendelsen til andre for et godt stykke arbejde, for at spille holdet gode eller være en god kollega. Den del ved anerkendelse, som jeg gerne vil tage fat i her, er når anerkendelsen har et liv i os. Når vi møder anerkendelsen i os selv – hos os selv, hver især.
fda
Først kan du undersøge hos dig selv, hvordan det er at modtage anerkendelsen fra andre?
Hvad sker der i dig?
Hvordan reagerer du?
fda
Med den viden, kan du evt. huske hvilken reaktion hos en du har anerkendt, som har givet dig lyst til at gøre det igen en anden gang eller helt stoppe?
fda
Kort om anerkendelse
I det store danske leksikon kan man læse om anerkendelse, hvor der står, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på. Og at anerkendelsen skal gå begge veje for at lykkes. Hvis den ene part ikke anerkender den anden, så mister forholdet betydning.
fda
At anerkende dig selv betyder at tro på dig selv og viser respekt for alt, hvad der er væsentligt i dig. Når du tror på dig selv, roser og anerkender dig selv, så er det også lettere at give anerkendelsen videre til andre.
fda
At vide hvad du gør og ros dig for det
På dansk såvel som på en række andre sprog ligger ordene anerkende og erkende tæt op ad hinanden. Men betydningsmæssigt er de alligevel forskellige. Vi kan fx erkende og vide, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Det kunne fx lyde således:
fda
”Jeg har sammen med projektteamet sikret at transformationen i finans forløb uden problemer og afsluttede før tid.”
fda
Derudover kan vi anerkende og rose os selv for det udførte arbejde. Er det svært, så forestil dig, hvordan det ville være gået, hvis du ikke havde været med og bidraget. En måde at sige eller tænke dette på kunne være:
fda
”Fordi jeg var med på holdet, fik alle ejerskab til slutproduktet, da det er vigtigt for mig at give min passion videre.”
fda
Øvelse – Giv anerkendelsen til dig selv
fda
Det er ofte mellem erkendelse og det at anerkende eller rose sig selv, at der kan være langt. For at knytte de to – erkendelse og anerkendelse – tættere til hinanden, så prøv at arbejde med disse spørgsmål:
fda
Se på det du er og gør, hvad vil du fx erkende dig selv for i året 2021?
I forhold til det du netop har svaret, hvad vil du så gerne anerkende dig selv for?
Stop lige op en gang! Hvordan føles det, når du anerkender dig selv? Hvad oplever du?
Hvis det føles godt – så glem ikke at rose dig selv løbende.
fda
Forhåbentlig føles årets arbejde og resultater lige lidt bedre nu! Du har styrket balancen mellem erkendelse og anerkendelse, balancen mellem viden og følelse. Grundlaget for at give anerkendelsen videre er også blevet forstærket.
fda
Har du lyst til at dykke ned i andre emner om fx din eller teamets udvikling, så kig med på her i bloggen eller læs mere om personlig coaching eller teamcoaching.
fda
Godt nytår og et fantastisk 2022!