Lyst til ledelse – hele tiden

Hvordan er din lyst til ledelse? Hvordan er det, når du brænder for at lede? Her handler det ikke kun om at have lyst til ledelse før første lederjob, men at ville sin lederfaglighed hele vejen, hele tiden. Ligesom ingen er ens, så bedriver vi ikke ledelse på samme vis. Her får du mulighed for at undersøge det, der giver dig energi, for at komme tættere ind til det, der er din lyst til ledelse.

crl

Er der gået hverdag og måske endda hamsterhjul i det hele? Er ledelse noget, som du har glemt eller ignoreret til fordel for næste mail, næste mail og næste møde? Eller æder specialistopgaver al din tid? At være leder og brænde for de muligheder og den faglighed, der er i ledergerningen, kræver, at du også har fokus på dig selv af og til.

crl

Årsagen til at fremhæve det energigivende i et lederskab er, at vi ved at se efter styrker og glæder kan fremme et ønsket mål. Hvorimod et fokus på problemer og udfordringer fastholder vores perspektiv på det negative. Vi er selv med til at vælge, hvilken vej vi tager.

crl

Giver du dig selv 5, 20, 25 eller 50% fokus?

Ifølge tidligere administrerende direktør for Visa, Dee Hock, er det ikke kun en gang imellem, du skal lede indad – altså reflektere og mærke efter, hvad der er rigtigt og vigtigt for dig. Han opfordrer til, at halvdelen af din fokus er på dig selv for at skabe balance mellem dine værdier og dine prioriteringer*.

crl

Herunder er illustreret, hvordan han tænker, fordelingen af din fokus, som leder bør være.

crl

Dee Hock, Lyst til ledelse

crl

At lede opad får næstmest fokus, 25%. Her bidrager du til at gøre ledelse af dig lettere for din leder. Det er også til din egen fordel, da din leders samspil med dig får mulighed for at blive mere transparant og tydelig.

crl

Samarbejdet til siden med kollegaer følger lige efter med 20%. Sidst er fokus i retningen medarbejderne, som får 5%. Det sidste kan skyldes, at de også gerne skulle have stor fokus opad, hvorfor det kræver mindre ledelsesfokus den anden vej. Det betyder, at du når er i balance og klar på dine prioriteter, så er 5% nok. Er du derimod i konflikt med dig selv, ikke i balance, så du har svært ved at være tydelig. Her kan ledelse af medarbejdere hurtigt tage mere end de 5%.

crl

Giver du fx de paradokser og dilemmaer, du møder i din ledergerning, fokus, så ved du, hvad du står for, og det er lettere for andre at samarbejde med dig.

crl

Led indad men tal højt

At få ansvaret som leder er som at gå i mesterlære. Vi begår fejl og lærer af dem. Både de fejl og de læringer vi bringer med os videre er personlige, dermed bliver måden vi går til ledelsesgerningen individuel. Vi behøver dog ikke at vente på at begå fejl for efterfølgende at udvikle os. Vores personlige lederstil og vores indre balance kan styrkes ved at tale højt.

crl

En ting er at tænke over fx en situation på vej til eller fra arbejdet. Her kører en indre dialog, som hurtigt kan bevæge sig i mange retninger uden at få nogen afgørende betydning. Det der sker, når vi siger ting højt, er, at indholdet får en mere langt bindende betydning. Vi erkender, hvad det er, vi siger, tænker og mener. Den danske filosof Ole Fogh Kirkeby, har kaldt dette begreb og den form for talehandling for translokutionaritet. Populært sagt kan det beskrives som følgende:

crl

Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger

crl

Den effekt, vi opnår ved at sige tingene højt, forstærkes, når det, vi siger, også har en modtager. Det skyldes, at modtager spiller en rolle for den, der taler, ved at blot at lytte, eller modtager aktivt forholder sig til det sagte.

crl

Når vi taler om vores ledelse og søger efter det, der giver energi og lyst for os, så kommer vi til erkendelser omkring os selv, og accept af det vi er.

crl

Tal med andre om din lyst til ledelse

At tale om din individuelle lyst til ledelse, der hvor du brænder for din ledergerning, kan gøres to og to eller fx i lederteams. Det sidste kan være med til at styrke kendskabet og tilliden til hinanden i teamet.

crl

For at finde frem til, hvor du henter energi og brænder for dit job, er herunder nogle spørgsmål, som du og I kan tage udgangspunkt i:

crl

  • Inden for hvilke områder/aktiviteter i ledelsesgerningen oplever du, at du har succes?
  • Hvor oplever du, at andre finder dig succesfuld?
  • Hvilken effekt har det på dig, når du beskæftiger dig med de ting, hvor du har succes? På dem omkring dig/organisationen?
  • Når du arbejder med et ledelsesaspekt, som giver god energi, hvad kendetegner dig i den situation?
  • Hvilke værdier, lægger du særligt mærke til, er i spil? (måske det kan være lettere for en samtalepartner at høre dette og fortælle, hvad de oplever)
  • Når du hører jeres samtale, hvad får du lyst til at gøre?

crl

Når du stopper op og bliver bevidste om, hvad der giver dig glæde og er dine styrker i lederskabet, så er du på sporet af det, som sætter en afgørende ramme og retning for din ledergerning.

crl

Lyst til mere

Du har nu taget de første skridt til at finde eller genfinde, det der er energifyldt for dig i dit lederskab. Du kan læse mere om, hvordan coachingsamtaler og filosofiske samtaler kan blive værdifulde for dig.

crl

Har du lyst til i fortroligt rum at arbejde mere med dit lederskab, så tag gerne kontakt her, hvor du kan få mere at vide om, hvordan det kan foregå, og tag næste skridt.

crl

* ”Er der en leder tilstede”, af Lars Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *